Har du lyst til at styre store køretøjer og arbejde med kraner? I Knud Gade A/S, Vejle søger vi en kranførerlærling, der har ambitioner om at betjene køretøjer med mange hestekræfter og kraner med avanceret hydraulik og udfordrende elektronik.

Drømmer du om et job med en fleksibel arbejdsdag, hvor du har brug for tekniske skills? Har du gåpåmod, ambitioner og personligt drive, og synes du, at det vil være fedt at lægge arm med nogle af de største kraner i branchen? I Knud Gade har vi brug for dig som vores nye kranførerlærling.

Hvad består din læretid af?

Som kranførerlærling lærer du blandt andet at betjene og vedligeholde vores forskellige kraner, ligesom du arbejder med læsning/losning, surring og transport af forskellige typer gods.

Du får også indsigt i håndtering og baksning af maskiner inden for maskinindustrien ved brug af hydraulisk udstyr.

Jobbet som kranførerlærling er for dig, der: 

  • har lyst til at arbejde med store maskiner
  • synes hydraulik og hestekræfter er fedt
  • gerne vil arbejde med transport og teknik
  • har en god fysik og analytiske evner
  • har ambitioner om at styre kraner med høj præcision
  • gerne vil have en fleksibel arbejdsdag
  • kan arbejde selvstændigt

Sådan bliver du kranfører i Knud Gade 

Du er formentlig allerede i gang med eller færdig med grundforløbet. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, som veksler mellem praktik i Knud Gade og skoleophold.

Er du interesseret i jobbet som kranførerlærling i Knud Gade?

Send en kort og præcis ansøgning til Martin Gade på martin@knudgade.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin på 29 64 66 58 eller 75 82 03 55.

Vi indkalder løbende lærlinge til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.