Intet barn skal vokse op alene. Derfor støtter Knud Gade A/S SOS Børnebyerne, der hjælper nogle af verdens mest udsatte børn. Børn der er helt alene i verden. Uden mor, far eller andre voksne, der kan tage sig af dem.

SOS Børnebyerne er en velrenommeret international organisation, der arbejder dedikeret på at skabe trygge og kærlige hjem for forældreløse og udsatte børn over hele verden. I Knud Gade A/S glæder direktør og indehaver Morten Gade sig over, at firmaet i 14 år har støttet en afrikansk pige, Camila Jazmin, som fadder.

– I Knud Gade er vi stolte af at støtte SOS Børnebyerne som fadder for den sødeste forældreløse afrikanske pige. Vores beskedne bidrag har givet Camila Jazmin et nyt hjem i en SOS Børneby, hvor hun har en tryg opvækst, går i skole og får troen på en god fremtid trods en ubegribelig svær start på livet, forklarer Morten Gade.

Mexico - SOS Børnebyerne

Støt børn der har brug for det

Hver eneste dag er sygdom, fattigdom eller tragiske ulykker årsag til, at børn mister deres forældre. Men heldigvis kan vi sammen gøre noget for at hjælpe verdens mest udsatte og sårbare børn ved at støtte SOS Børnebyerne med et fast beløb, som fadder for et barn eller som fadder for en hel børneby.

– Organisationens arbejde for forældreløse og udsatte børn over hele verden er en investering i en bedre fremtid. Vores støtte går direkte til at skabe et trygt hjem, uddannelse og sundhedspleje, hvilket ikke blot opfylder basale behov, men også etablerer fundamentet for en bæredygtig udvikling for Camila Jazmin og i tusindvis af andre børn i fattige lande som Cambodja, Tanzania, Rwanda, Laos og Etiopien, forklarer Morten Gade om virksomhedens bevæggrunde for at støtte SOS Børnebyerne.

En sund fremtid

SOS Børnebyerne sikrer, at udsatte og forældreløse børn kommer i skole, får en uddannelse og mulighed for en bedre fremtid. Samtidig sikrer de, at børnene i børnebyerne får regelmæssige lægetjek og mulighed for at bearbejde eventuelle traumer, så de kan blive stærke og hele mennesker, når de vokser op.

– Som fadder er vi med til at sikre, at Camila Jazmin kommer i skole og har råd til at betale for bøger, skoleuniform og andre udgifter i forbindelse med skolegangen. Med en god uddannelse kan hun og alle andre børn bedre bryde fattigdomscirklen og skabe et stærkere fundament i livet, der giver dem muligheder og lysere fremtidsudsigter. Uddannelse er med andre ord den hurtigste vej ud af fattigdom, og netop derfor fortsætter vi ufortrødent vores støtte til Camila Jazmin og SOS Børnebyerne, understreger Morten Gade.

Bliv klogere på SOS Børnebyernes arbejde

Kom med på rundvisning på en skole i Tanzania, der ligger lige ved siden af børnebyen på Zanzibar.

Hjælp børn i fattigdom

Støt et barn ved at give et bidrag eller blive fadder. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde for udsatte børn på sosbornebyerne.dk